字体:大 中 小
护眼
关灯
上一页
目录
下一页
Book3:WereMyDreamIs (第287/1399页)
d.Butdogfoodwashardanddifficultforhumanstoswallowanddigest.Dimitrithoughtitwouldbebetterifhecouldsoftenitbysoakingitinwater,sohewalkedbacktothesmallVietoreandaskedtheownerforsomewater.Thenstoopinguhestreetlights,heatethefoodinhisbowlfeelingquitecarefree.“It’sfood,isn’tit?Ifadogcouldeatit,whynothumans?“hethought. Suddenlyheseemedtohearsomethingandstoppedchewiy,sightlesseyesstaredaheadatthenearbytgroundofthesquare,wheretherewasnograssorshrubs,butheseemedtohearthesoundofgrasshoppersorcricketsjumpingaroundinthegrassoritcouldbethefeeblerustlingofthegrassassmalnimalswalkedoverit. “Ha,haDimitri”soundedMr.Finger’sfamiliarvoice.“Lookatyoueatingdogfood!Whatawretchedandmiserableendyouhaveeto!
上一页
目录
下一页